• INSIGHTS

    #behind

ET PRODUKTKATALOG MED VOKSEVÆRK

11 år. Så længe har exacto bolig eksisteret som et produktkatalog, der er målrettet en specifik branche. Men det begyndte med en enkelt kunde og en enkelt opgave.

”exacto bolig begyndte ikke som det bredspektrede katalog, vi har i dag. Det begyndte som en specifik opgave for en specifik kunde. Da vi var færdige med implementeringen, indså vi, at dette var et produkt, som ville kunne gøre en forskel for flere, og derfor lancerede vi BoligBudget, som det første produkt skræddersyet til boligforeninger”.

Det er Tom Kortegaard, partner i exacto og hovedarkitekten bag exacto bolig, der fortæller:

”Det begyndte med et samarbejde med Alboa; Almen Boligorganisation Aarhus, der driver og udvikler 80 boligafdelinger med i alt 7.200 boliger i Aarhus og Skanderborg Kommune, som havde brug for en løsning til deres budgetlægning. Arbejdet med løsningen til Alboa afslørede, at der netop for boligselskaberne er nogle særlige hensyn, som skal tilgodeses”, forklarer Tom Kortegaard og uddyber:

”Organisatorisk, regulativt og i forhold til hvor og hvordan deres data genereres og opbevares, er der nogle behov, der adskiller boligforeninger fra de fleste andre organisationer og virksomheder. Det blev hurtigt klart, at dette skulle tænkes ind i designet af løsningen helt fra grunden”.

 

exacto bolig vokser fortsat med vores kunder

I dag er exacto bolig langt mere end blot ét produkt til budgettering. Med et produktkatalog, der udover BoligBudget rummer både BoligRegnskab, BoligBalance, BoligBI og BoligByg, har exacto bolig produkter, der understøtter både de første strategiske budgetmæssige prioriteringer, den løbende styring og de afsluttende regnskaber. Ifølge Tom Kortegaard er dette et resultat af de tætte samarbejder, exacto har med kunderne:

”Alle vores forskellige produkter i exacto bolig er udviklet i samarbejde med vores kunder. Det ligger i tråd med den filosofi, vi har i exacto: Vi udvikler indefra og ud; i stedet for udefra og ind. Det er vores redskab til den optimale kvalitetssikring og behovsafstemning. Vi forsøger ikke at gætte os til, hvilke behov en kunde har, og bruge det til at udvikle. Vi tager udgangspunkt i de specifikke og konkrete behov og udfordringer, kunderne står med. Vi har selvfølgelig en solid erfaringsbase imellem os at trække på fra vores karrierer som professionelle konsulenter specialiseret inden for budgettering og revision, men ultimativt er det gennem kundedialogen, vi udvikler vores services”.

Ifølge Tom Kortegaard er dette også forklaringen på den løbende udvidelse af produktkataloget i exacto bolig:

”Gennem de 11 år vi har arbejdet med exacto bolig, er vores samarbejde med boligforeningerne blot blevet større og mere bredspektret. På den måde har vi fået et bedre og bedre kendskab til deres arbejde og indblik i de forskellige processer og behov, der ligger i deres branche, og det har medført den knopskydning, der har været i kataloget”.

 

Udvikles med kunderne – implementeres (også) med deres samarbejdspartnere

Selvom exacto bolig er designet til at integrere sømløst med EG, som er en af Skandinaviens største leverandører af branchespecifikke softwareløsninger, og som en stor del af de danske boligforeninger benytter til en bred vifte af deres administrationsopgaver og selvbetjeningstjenester til deres beboere, er det dog væsentligt for Tom Kortegaard at understrege, at exacto tager et aktivt og praktisk ansvar i forbindelse med implementeringen:

”Når vi når frem til etableringen af en kundes unikke exacto bolig-database, har vi en tæt dialog med EG. Det er hos EG, mange boligforeninger har alle deres nøgle- og regnskabstal liggende, og derfor er det vigtigt, at formatet af de data, vi henter, tilladelser og måden, vi laver vores datatræk, er helt optimalt. Vi har qua vores mangeårige samarbejde med EG så at sige en direkte linje ind, og vi ved præcis, hvad vi har brug for. Som leverandør betragter vi det som vores ansvar at tage den tekniske dialog, og i sidste ende sikrer denne tilgang også en både hurtigere, mere effektiv og succesfuld proces”.

 

Fremtiden

Selvom exacto bolig i dag er et omfattende produktkatalog, forudser Tom, at det vil fortsætte med at vokse:

"Dels kommer der hele tiden nye digitale muligheder, som vi gerne vil give vores kunder adgang til, og så vil vi uden tvivl opleve, at der er kunder, som har nogle nye behov, vi kan se, også gør sig gældende i resten af branchen. I de tilfælde vil det være helt oplagt - baseret på løsninger, der er udviklet og har bevist deres værdi hos en kunde - at vi konverterer dem til services, som bliver en del af vores katalog".


KONTAKT

Tom Kortegaard
Partner
Tlf.: +45 6179 8050
E-mail: tko@exacto.dk

VIL I VIDE MERE?

Vi har flere end 10 års erfaring med udvikling af løsninger til små som store boligforeninger landet over. Vi kender deres udfordringer og leverer løsninger, der passer præcis til deres behov.

Giv vores partner Tom Kortegaard et kald på +45 6179 8050, eller send en mail på tko@exacto.dk, hvis I gerne vil høre mere. Vi kommer gerne forbi jer og præsenterer vores løsninger. Det er også muligt at booke en online-demo.

Læs mere

SKRIV TIL OS

Tak for din besked. Du hører fra os.

Med venlig hilsen
exacto

Adresse i København

exacto A/S
Tuborgvej 5
DK-2900 Hellerup

Kontaktperson: Peter Jørgen Nørvig
+45 6179 8060
pjn@exacto.dk

Adresse i Aarhus

exacto A/S
Havnegade 2B, 1.sal
DK-8000 Aarhus C 

Kontaktperson: Tom Kortegaard
+45 6179 8050
tko@exacto.dk

Genveje

Forside
Hvem er vi
Kontakt
Cookies
Privacy Policy

CVR: 3020 2414
Bank: Danske Bank
Revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab