• INSIGHTS

    #trends

KLUMME: FRA PAPIR TIL PLATFORM – FRA ANALOG TIL DIGITAL

I foråret og forsommeren 2023 gennemførte exacto en survey med deltagelse af CFOs og CEOs i 50 danske virksomheder. Det gjorde vi for at afdække status på budget- og forecastprocesser anno 2023, hvordan de benyttes til at understøtte ledelsens arbejde, og endelig hvordan virksomhederne forventer at udnytte de teknologiske muligheder, der understøtter processerne i fremtiden.

Resultaterne af surveyen er nu blevet analyseret og samlet i en større rapport, der ligger til fri download.

Vi vil hen over sommeren dele nogle af de forskellige indsigter, som surveyen har tilvejebragt i en lille serie af klummer. Dette er den første klumme i serien. 

 

Fra papir til platform - fra analog til digital

Sammenfattende for de indsigter, som surveyen har tilvejebragt, kan man konkludere, at fremtiden ikke så overraskende bliver endnu mere digital, og at medarbejdere på tværs af organisationen i højere grad vil blive understøttet i at få øget indsigt og tage ejerskab. 

Vejen til at opnå dette er en bevægelse bort fra manuelt og lokalt håndterede Excel-modeller til digitale platforme, som hele organisationen har adgang til og kan arbejde i som teams.

Surveyen viser, at dette er en klar ledelsesmæssig prioritet. Således besvarer hhv. 71,4% af CFOs og 83,3% CEOs, at det er noget, de enten allerede har gjort eller vil arbejde for. Og det er ikke uden grund.

 

Forretningsoptimering og styring

En af de væsentligste fordele ved at flytte håndteringen af budget- og forecastprocesser fra manuelt håndterede og lokalt forankrede Excel-ark til én fælles digital platform, er den adgang ledelsen har til hurtigt og løbende at kunne danne sig et samlet overblik over virksomhedens status og performance på tværs af alle afdelinger, enheder og eventuelt landegrænser.

Med lokalt håndterede Excel-ark – typisk med én udpeget medarbejder som tovholder og ansvarlig for eventuelle opdateringer, skal ledelsen rette henvendelse til medarbejderen for nyeste udgave og – for fuldt overblik – sammenligne Excel-ark rekvireret forskellige steder i virksomheden. Dette er både usikkert, tidskrævende og ineffektivt.

Samtidig udstyrer den digitale transformation til en platformsbaseret løsning ledelsen med en række optimerede styringsredskaber med mulighed for på et retvisende datadrevet grundlag at reagere rettidigt på ændringer i såvel interne som eksterne faktorer.

Virksomhedernes ledende niveau er opmærksomme på dette, og det ligger som en prioritet at lave den nødvendige digitale transformation. På spørgsmålet om, i hvor væsentlig grad, det ligger som del af deres digitale strategi at gå bort fra at arbejde med lokalt placerede Excel-ark til digitale platforme, svarer 38,1% af de CFOs, der har besvaret spørgsmålet, ”Meget høj” eller ”Høj” og 38,1% ”Middel”. Af de CEOs, der har besvaret spørgsmålet, svarer 33,4% ”Meget høj” eller ”Høj” og 50% ”Middel”.

Dog forventer 71,4% af de CFOs, der har besvaret spørgsmålet, at det er noget, de vil have yderligere opmærksomhed på i fremtiden. For CEOs er det 83,3%.

Læs mere om den digitale transformation fra lokalt forankrede Excel-ark til en digital platform her

 


KONTAKT

Peter Jørgen Nørvig
Partner
Tlf.: +45 6179 8060
E-mail: pjn@exacto.dk

SKRIV TIL OS

Tak for din besked. Du hører fra os.

Med venlig hilsen
exacto

Adresse i København

exacto A/S
Tuborgvej 5
DK-2900 Hellerup

Kontaktperson: Peter Jørgen Nørvig
+45 6179 8060
pjn@exacto.dk

Adresse i Aarhus

exacto A/S
Havnegade 2B, 1.sal
DK-8000 Aarhus C 

Kontaktperson: Tom Kortegaard
+45 6179 8050
tko@exacto.dk

Genveje

Forside
Hvem er vi
Kontakt
Cookies
Privacy Policy

CVR: 3020 2414
Bank: Danske Bank
Revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab