STØRRE PRÆCISION MED STATISTICAL FORECASTING
Opgaven
Større nøjagtighed – et nøgleord i ny løsning
En stor international produktionsvirksomhed havde et ønske om at forbedre kvaliteten af forecast på salgsvolumen. Kort sagt; reducere afvigelsen mellem forecast og faktisk solgt volumen.
Et mere præcist forecast ville hjælpe virksomheden med at tilrettelægge og udnytte produktionskapaciteten optimalt samt i højere grad sikre, at ordrebogen matchede produktionskapaciteten.
Virksomheden havde et omfattende historisk datagrundlag i relation til salgsvolumen; bestående af bl.a. historiske produktionsdata og ordrehistorik. Men pga. datagrundlagets kompleksitet og omfang havde virksomheden vanskeligt ved at omsætte rå data til nyttig information.
”Vi havde et ønske om at blive bedre til at kigge ud i fremtiden. Vi er en virksomhed med mange datapunkter, og vi ville gerne kunne stykke data rigtigt sammen for dermed at øge præcisionen i vores salgsforecast”, udtaler den projektansvarlige i virksomheden. ”Og fordi vi arbejder i en branche, hvor nye ordrer ofte afgives med kort varsel, og hvor vores kunder efterspørger en stor fleksibilitet ift. levering, betyder det, at vi skal være særligt gode til at forudsige, hvornår vores kunder forventes at lægge deres ordrer”, supplerer virksomhedens salgsdirektør.
exacto blev hyret ind til at udvikle en mere nøjagtig, automatiseret og data-drevet forecastløsning. Der var behov for at gå fra tunge Excel-ark og over til en hurtigere løsning, baseret på Excel og SQL; exactos speciale.